7 tanker …

Har du lyst til at skrive
– men kan ikke komme i gang?
Har du skrevet – men er gået i stå?
Har du en ”bog i maven”
– som ikke kommer ud?
Tvivler du på at du er god nok?

… så er der noget du bekymrer dig unødigt om!
Og det rydder vi ud i nu og her!

7
tanker
du ikke skal plage dig selv med

#1 Du skal ikke tænke på dig selv som forfatter
Man skal ikke være forfatter for at skrive, men man skal skrive for at blive forfatter. Og man skal skrive fordi det er berigende, nyttigt og alt muligt andet.
Alle må skrive, og alle må dele deres tekster – i skrivegrupper, på nettet, som bøger…
Andre kan vælge at læse det, eller lade være.
Det er vidunderligt at skrive og folde sine indre stemmer og historier ud, berusende at formulere noget helt præcist. Skrivning er fantastisk til at klare tankerne, til at forklare sig endnu bedre, til at finde hullerne i egne og andres argumenter. Dine ord og tekster kan blive til glæde og nytte for andre – men det behøver de ikke.
Man kan være forfatter af erhverv, og man kan være forfatter til en bog.
En forfatter af erhverv bruger meget af sin tid på at skrive og forsøger at udøve skrivningen som sin profession. Nogle forfattere udgiver kun en eller to bøger gennem et langt liv, andre skriver flere hundrede.
Man er forfatter til en bog, så snart man har skrevet og udgivet en. Men man kalder sig typisk ikke selv forfatter ret længe, hvis man i øvrigt arbejder med noget andet og ikke har planer om at gøre skrivningen til sit primære virke. Rigtig mange – også gode – bøger skrives af denne sidste slags forfattere. Fagbøger, erindringer, børnebøger, kogebøger og alt muligt.
Du skal bare skrive. Du skal ikke leve op til hverken dine egne eller andres forestillinger om, hvad en ”rigtig forfatter” er. Om du vil gøre skrivningen til dit erhverv eller blot skrive den bog, du har i tankerne lige nu. Det er lige godt.
Hvis det er din drøm at blive en ”rigtig forfatter” – at gøre forfattergerningen til din hovedbeskæftigelse, så lykkes det måske også hen ad vejen. Hvis du skriver.

#2 Du skal ikke tænke på det, du vil skrive, som en bog
Når man begynder at skrive sin første bog, kan man let have nogle dejlige, klare forestillinger om, hvilken form idéerne skal ende med at tage. Man ser det for sig : En murstensroman, en paperback, 140 sider, 300 sider… Det føles godt og konkret, at se målet for sig.
Men det kan være farligt at gøre sig den slags forestillinger! For når du tænker på din idé på en så fysisk konkret måde, så pålægger du også dig selv nogle vældige krav. Og inden du er kommet ret langt med at skrive, kan bekymringerne komme, for at du slet ikke har nok indhold til den store bog, du så for dig, eller at stoffet bliver uoverskueligt for dig og svært at prioritere i.
Lad ikke idéer om bogens form styre, hvad du skriver.
Hvis du vil skrive fiktion, skal dine idéer til en start bare skrives og have lov at folde sig ud. Og du skal give dig selv lov at synke ind i det at skrive – uden mål.
Og hvis du har en særlig målgruppe for fx din fagbog, så skal du overveje målgruppens behov og forudsætninger grundigt, før du overvejer formatet og skriver indholdet. Måske er det endda en video eller et foredrag, der forløser opgaven bedst?
Lad idéerne og din egen motivation drive skrivningen og arbejdet i gang, og mærk så efter, om det er en bog, du er i gang med, og hvilket format den måske bedst skal antage.
Tænk ikke på det, du vil skrive, som en bog, før du ved, hvad du faktisk skriver.

#3 Du behøver ikke skrive noget nyt
Det er uhyre få bøger, der bibringer noget egentligt ”nyt”. Tænk en gang på, hvor mange bøger du selv har valgt at læse, fordi de fortalte noget helt nyt eller en helt ny slags historie – altså noget, som ingen bøger før dem havde fortalt. Eller bøger, som har været radikalt nye i deres form eller struktur. Det er næppe mange.
Bøger skal være forskellige fra hinanden, og de skal være ”gode” for dem, der er tænkt som læsere af dem. De må meget gerne have et lidt andet plot, en lidt anden vinkel, en lidt anden opbygning, have ny viden med, have en personlig vinkel og alt muligt andet.
Der er bare altid brug for romaner, krimier, lærebøger, selvhjælpsbøger, historiebøger, kogebøger, erindringer osv., som er skrevet til nutiden, et særligt publikum, en særlig type læsere osv.
Du skal ikke plage dig selv for at finde på noget grundlæggende nyt.

#4 Du skal ikke vide det hele på forhånd
Nogle romanforfattere laver detaljerede plots, inden de sætter sig til tastaturet. Andre gør ikke. Og uanset, hvor detaljeret, du planlægger din historie, vil der altid komme overraskelser undervejs.
Så hvis du ved, hvordan bogen skal starte, men ikke, hvordan den slutter, er det helt ok at kaste sig ud i det og se, hvor det bærer hen.
Der er ingen rigtig måde at gøre det på.
Drømmer du om at skrive en fagbog om noget, du har ekspertise i, så lad være med at researche som det første. Du er allerede vidende og erfaren. Du tjener måske allerede penge på det, du kan og ved. Det er derfor, du vil skrive en bog. Du skal ikke give dine læsere al viden, du skal give dem din viden, erfaring og vinkel.
Du kan du altid på et senere tidspunkt udfylde huller i din viden, hvor det viser sig at være vigtigt.
Er du journalist, ved du allerede, at du ikke ved… og skal selvfølgelig i gang med din research.

#5 Det behøver ikke at være perfekt i første hug
Der findes historier om forfattere, der starter på side 1 og skriver lige frem til det sidste punktum – uden at rette så meget som en stavelse undervejs.
Hvis du tror, at det er sådan, det skal være, kommer du formentlig aldrig længere end til side 1. De fleste forfattere slås i perioder med deres tekster, så blodet sprøjter.
Du skal starte med, at skrive på de idéer, du har – uanset hvor i forløbet de hører til. Hvis en formulering driller, så lad den stå og vend tilbage til den senere. Tag fat et andet sted, hvor det glider nemmere.
Måske er du nødt til at skrive din tekst igennem mange gange, før bogen er færdig – sådan gør de fleste forfattere – men vent med at finpudse, til du har et første, sammenhængende udkast.

#6 Du skal ikke have et fint sprog
Du har det sprog du har. Og det er godt nok til at skrive med. Måske behøver det aldrig blive bedre for at skrive det, du vil. Eller skrive til dem, du vil. Men det bliver bedre, hvis du skriver og læser og skriver og læser… Mere præcist, mere nuanceret, mere varieret. Og det er skønt og spændende at opleve.
De fleste etablerede forfattere finder, at deres tidlige bøger er mere primitive både i sprog og indhold, end det de nu skriver.
Dit sprog kan slet ikke undgå at blive bedre med tiden. Når bare du skriver og tænker og gør dig umage. Men det er helt sikkert godt nok til meget allerede.

#7 Du behøver ikke kunne stave og sætte kommaer
De fleste læsere bliver forstyrret og irriterede af slåfejl og stavefejl, og dårlig tegnsætning kan virkelig sænke læsetempoet og gøre teksten svær at forstå. Hvis en bog er fuld af den slags fejl, er der mange læsere, som simpelthen ikke orker at læse den. Og anmeldere vil som regel fremhæve det uprofessionelle forlagsarbejde.
Men det er ikke noget, du overhovedet skal bekymre dig om, mens du skriver. Det, du skriver, er nemlig ikke bogen, men manuskriptet til bogen. Og et manuskript skal gerne læses af både en redaktør, testlæsere og korrekturlæsere, før det bliver til en bog.
Modsat i skolen, får du ikke din tekst tilbage fra læreren med røde streger, du får den tilbage fra korrekturlæseren i rettet stand!
Mens du skriver, skal du fokusere på det, du vil fortælle, og bare stave og sætte tegn, som du kan i farten. Store forfattere som John Irving, Richard Ford, Agatha Christie og Scott Fitzgerald har alle kæmpet med at læse og stave. Selv ordblindhed er ingen hindring for at blive en stor forfatter. Nogle mener, at det har været en fordel for dem!
Slå endelig også tekstprogrammets stavekontrol fra, så du kan skrive uforstyrret, mens du får idéer. Stavekontrolllen sætter kulørte streger i din tekst, som forstyrrer dit fokus og får dig til at bremse op og rette fejl, som ingen betydning har nu og her. Vent med at slå stavekontrollen til, til du har skrevet manus, kapitel eller afsnit færdigt og ikke skal skrive mere i denne omgang.
Når du er færdig med dit manuskript, skal du til gengæld sørge for at det bliver læst grundigt igennem og bliver korrekturrettet.

Gå nu trygt i gang med at skrive!
Om det er en bog du skriver – det vil vise sig. Om du skal være forfatter til en bog eller forfatter af erhverv – det vil vise sig.
Men at skrive og tænke og mærke efter og skrive, det er i sig selv enormt berigende
– det er helt sikkert!