Kurser

af Eva Maria Fredensborg

Vi er nok mange danske forfattere, der skylder en eller anden højskole en umanerlig stor tak.

For mig var det et kursus hos Robert Zola Christensen på Rødding Højskole, der fik mig til at indse, at jeg virkelig ønskede at blive forfatter, og siden har jeg gået på utallige skrivekurser – både på højskoler og i andre sammenhænge.

Hvis jeg skal forsøge at opstille en tommelfingerregel, så er det, at man som forholdsvis ny skrivende vil tage noget med sig fra stort set alle kurser, men er du mere erfaren, og har du et konkret projekt, du gerne vil arbejde med i løbet af kurset, vil du få mest ud af at vælge et, der strækker sig over længere tid, og hvor der ikke er for mange deltagende.

Herunder finder du links til forskellige høj- og skriveskoler. Listen er langt fra udtømmende, og kender du til flere kurser, som bør nævnes, må du meget gerne sende os en mail på kontakt(@)danmarkskriver.dk.

 

Højskolekurser
På disse links kan du finde samlede oversigter over danske højskolers skrivekurser.
(Kurser for det efterfølgende kalenderår bliver offentligt i løbet af oktober.)

Korte højskolekurser (1-7 uger)
Lange højskolekurser (8-40 uger)

Andre kurser/uddannelser

Nemos Bibliotek er en del af Forfatterskabets Skriveskole, hvor du kan blive guidet igennem alle skrivearbejdets faser. Fra idé til færdig bog.

Forfatterskole.dk tilbyder online kurser – både i skrivning generelt og med særlige emneområder, som f.eks. fortællevinkler.

Gladiatorskolen, som drives af forlaget Gladiator, afholder en række kurser i skrivning.

Vesterbro Forfatterskole – korte (12 uger) og lange (21 uger) forløb.

Skriveskolen Hemingway – grundkurser og kortere forløb.

Harald og Handbergs kommunale skriveklub kører på Københavns Hovedbibliotek.

Forfatteren Bente Clod – Grundkursus i skrivning. Fiktion.

Writersacademy.dk er et nyetableret samarbejde mellem Turbine forlaget og forfatteragenturet StoryScout. De tilbyder kursusforløb over 10 uger og et halvt års forfatterskole for dem, som vil mere

Forfatterskolen – en toårig kunstnerisk uddannelse.

Københavns Kunstskole – skrivelinje, der også forbereder til optagelse på Forfatterskolen.

Biskops Arnös författarskola i Sverige tilbyder både korte og lange kurser.

Forfatterskolen PS! tilbyder skrivekurser til psykisk sårbare.

Forfatteren Adda Djørup underviser i kreativ skrivning i Galleri Otteoghalvtreds på Vesterbro.